Den 5. november 1966 blev der afholdt stiftende generalforsamling i den nye Lions Klub i Taastrup. Klubben blev stiftet af 17 mænd, der ønskede, at vi i Taastrup også fik mulighed for at yde en indsats for mennesker, som af den ene eller anden grund har behov for en hjælpende hånd for at komme videre med livet. Denne lyst til at hjælpe andre lever stadig videre i Lions Taastrup, og det er dette vi fejrer den 5. november 2016 kl. 14:00 - 16:00 i Pensionisternes Hus i Hedehusene. Dette sker i året, hvor Lions Internationalt fejrer 100 året for Lions stiftelse i 1917, og hvor Lions nu yder humanitært arbejde i mere end 200 lande og har ca. 1,5 millioner medlemmer på verdensplan. |